Jeg er uddannet jurist fra Københavns Universitet i 1986 og har mere end 30 års erfaring indenfor ansættelsesret/personalejura, overenskomstfortolkning og forhandling.

Min erfaring inden for dette fagområde stammer fra mit arbejde i flere organisationer, og som leder med ansvar for personalejura og HR. Jeg har bevæget mig indenfor såvel det private som det offentlige område. Jeg holder mig løbende ajour med lovændringer og praksis.

Jeg ser det som en styrke i løsning af opgaverne, at jeg kender forholdene fra begge sider. Jeg kan umiddelbart indgå i kvalificeret rådgivning, og jeg ved at der som regel er behov for både rigtig og hurtig vejledning, for at alle parter kan komme videre.

Hvis jeg skal bistå i processen med for eksempel at udarbejde personalepolitikker, lægger jeg vægt på at indholdet naturligvis er juridisk korrekt, og at de involverede kan forholde sig til indholdet.

I forbindelse med mit samarbejde med dig/jer som kunde gælder disse vilkår: Ved en eventuel erstatning som følge af en erstatningspådragende rådgivning, kan erstatningen maksimalt udgøre et beløb, svarende til det honorar, som du/I har betalt for min rådgivning.